Rurik Gislason Gans
Your fan account for dedicated to Rúrik Gíslason!

Welcome to Rúrik Gíslason Fans, a fan source dedicated to Icelandic football player Rúrik Gíslason.

He currently plays for 2. Bundesliga Team SV Sandhausen in Germany.
Rúrik is a player who uses his power and skills primarily on the right wing. Rúrik has played for FC Nurnberg (Germany), FC Copenhagen (Denmark), OB (Denmark), Viborg (Denmark), Charlton (England), HK (Iceland) and Anderlecht (Belgium)
rurikgislasonfans.net

– ‘Det er svært at sætte ord på det hele. Jeg vil ikke sætte alt for mange ord på kampen, for jeg skal lige se den igen, før jeg kan sige, hvad der gik galt, men som hold kunne vores defensiv have været bedre.’

– ‘Der var for langt mellem kæderne, og det er ærgerligt, for inden kampen snakkede Ståle Solbakken netop om, at afstanden skulle være lille mellem kæderne.’

– ‘Brugge var gode til at finde de huller, der var. Vi gav dem for meget plads. Jeg ved ikke, om vi var for overtændte. Vi mødte et godt hold, og det kræver, at vi skal stå godt på banen, men det gjorde vi bare slet ikke’

– ‘Det var et lille klap på skulderen for os. Vi er nede efter at tabe 0-4. Det burde ikke kunne ske hverken mod Club Brugge eller Real Madrid, så det hjalp lidt, og heldigvis har vi en ny kamp på søndag, hvor vi forhåbentlig kan rejse os’.

– ‘Vi har tidligere stået godt på banen, men det synes jeg ikke, at vi gjorde i dag. Det skal vi simpelthen gøre bedre mod et så godt hold som Club Brugge’.

– ‘Vi er pissesure over nederlaget i dag foran så mange tilskuere’.

– ‘Det er meget svært at sætte nogle ord på vores præstation i dag. I anden halvleg prøvede vi at spille for æren. Men det var svært, da vi kom bagud med 3-0 i første halvleg. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige. Det er svært’.

– ‘Vi står ikke rigtigt på banen, hvilket vi ellers har været gode til i de seneste kampe, men det er, som om de fandt nogle veje igennem os. Det skal jo helst ikke ske. De havde gode afslutninger, men vi kunne godt have gjort det bedre defensivt som et hold’.

– ‘Resultatet sætter bare… en black cloud over alt godt, man har at sige om kampen. Jeg vil helst ikke sige for meget positivt. Det bliver bare misforstået, hvis jeg gør det’.

– Vi står ikke rigtigt godt på banen, når de scorer. Det var gode afslutninger, men vi kan gøre det bedre defensivt som hold. Vi plejer at være gode i de europæisk kampe på hjemmebane, men i første halvleg var vi måske for entusiastiske i vores pres-spil’.

– ‘De kan bare stå med deres hold bag bolden. Det er som om de ikke engang prøver at score i anden halvleg, og alligevel lykkes det for dem’.

Til og med søndag d. 2 november kan du indsende et eller flere spørgsmål som du kunne tænke dig at spørge Rúrik om.

Vi udvælger ca. 5 spørgsmål, hvorefter Rúrik vil svare på dem.

Spørgsmålene skal være fodbold eller karriere relateret.
og kan indsendes til e-mailen joancph@me.com eller på vores Instagram / Twitter / Facebook sider

Søndag tager FCK til fyn for at møde OB og følgende trup er udtaget:

1.Stephan Andersen
2.Tom Høgli
3.Pierre Bengtsson
4.Per “Pelle” Nilsson
6.Claudemir
8.Thomas Delaney
9.Bashkim Kadrii
11.Andreas Cornelius
15.Mikael Antonsson
18.Daniel Amartey
19.Rurik Gislason
21.Johan Wiland
22.Steve De Ridder
23.Marvin Pourié
24.Youssef Toutouh
32.Danny Amankwaa
33.Yones Felfel
36.Brandur Olsen

Rúrik før Kampen: Vi har forhåbentlig lært lektien

Rúrik pådrog sig brud på 3 ryghvirvler i superliga premieren mod Silkeborg d. 20 juli og har derfor siddet udenfor i en måned, men nu er han tilbage på træningsbanen og håber at blive helt klar indenfor 1-2 uger.

Vi er ekstremt glade på Rúrik’s vegne og glæder os enormt til at se ham i kamp igen!

Fra FCK TV

Rúrik var på pletten og fik scoret et mål i træningskampen mod Bournemouth som endte 2-2.

Ståles status efter 2-2 mod Bournemouth

Sidste træningskamp på turen til Østrig sluttede med en pointdeling mod AFC Bournemouth fra den næstbedste engelske række. Her er Ståle Solbakkens status ovenpå 2-2-kampen

– Det var en fin træningskamp i meget højt tempo på en lille bane, og derfor var det ret intensivt og tempofyldt og med mange nærkampe.

– Nogle af de spillere, der ikke har spillet så meget kom godt igennem mod et godt og aggressivt hold, der sluttede lige bag playoff-pladserne i The Championship.

– Rurik Gislason gjorde det godt i dag, mens Steve De Ridder havde det lidt svært i starten men blev bedre og bedre. Cornelius er i rigtig god form, og der er hård konkurrencen om pladserne i midterforsvaret, mens vores back ser solide ud.

– På den centrale midtbane arbejder vi med at finde den rette kombination. Daniel Amartey ser driftsikker ud, og så handler det om at finde den rette balance omkring ham, hvilket afhænger af, hvor længe Mussis kan spille, og hvor lang tid Toutouh er om at komme i form efter sin lange skadespause. Og så er Claudemir også i spil, mens Delaney rejste hjem i går for at hvile en uges tid på grund af en overbelastet hofte. Så vi skal kigge lidt på, hvordan vi blander kortene. Men vi fik det ud af kampen, som vi skulle.

Der har været gang i svingdøren i FC København denne sommer. Syv nye spillere er kommet til, mens der er sagt farvel til ni. Og cheftræner Ståle Solbakken er ikke færdig med at handle endnu. Det fortæller han til BT.

– Måske kommer der én spiller til før transfer-deadline. Jeg kan i hvert fald godt se os hente en spiller til, men det er stadig meget usikkert, om der sker mere, siger nordmanden dog uden at vil gå nærmere ind i, hvad han præcis er på udkig efter.

– Jeg har ikke yderligere kommentarer end det. Vi er ikke desperate, så vi tager det stille og roligt. Vi har lavet den række udskiftninger, som vi mente, der skulle til, og nu må vi arbejde hårdt på at få integreret alle de nye spillere.

I sidste sæson pegede Ståle Solbakken blandt andet på, at holdet manglede de såkaldte dåseåbnere. Altså spillere, der er i stand til at brække modstanderens forsvar op på den sidste tredjedel af banen. På det områder mener Solbakken dog, at holdet nu er godt dækket ind:

– Vi har Nicolai (Jørgensen) og Youssef (Toutouh), der er kommet tilbage. Og så er Mussis også kommet til. Når man samtidig lægger oveni, at Rurik også er oppe i omdrejninger, så skal det nok gå.

En af de spillere, hovedstadsklubben er blevet kædet sammen med, er det 18-årige rumænske back-talent Nicolae Vasile. I lokale medier har han fortalt, at FCK har budt seks mio. kr. på ham. Skulle den udlægning være sand, er buddet dog faldet uden nordmandens vidende:

– Det er muligt, Johan har budt, men jeg har i hvert fald ikke, siger han med et grin.

FC København spiller første kamp i Superligaen dem 20. juli. Her møder de på udebane oprykkerne fra Silkeborg.

Artikel fra bt.dk

Løverne fra FCK var i går aftes på besøg hos ulvene fra midtjylland. Kampen endte 2-3 til FCK og Rúrik fik udlignet til 1-1 efter 45 min.

Efter kampen sagde han følgende til FCK’s hjemmeside:

– Det var heldigvis kun et slag på knæet i 1. halvleg, så jeg kunne fortsætte igen. Ved det første mål lurede jeg på, at der kunne komme en retur, og da den kom, var det bare med at sparke den ind. Et César-mål, men jeg når nok ikke op og score lige så mange som ham…

Hightlights fra kampen:

Se målet på instagram.

Ugens udlevering på FCK tv er med Rúrik og Lars Jacobsen. De bliver bla. spurgt om hvem i truppen der er instagram konge, truppens hårde hund og hvem der er mest næring.

FC København har haft et forfærdeligt forår indtil videre. De forsvarende danske mestre har kun fået seks point i seks kamp siden årsskiftet. Søndag blev det til et 2-1-nederlag til konkurrenterne fra AaB.

Det nederlag var mere, end kantspilleren Rurik Gislason kunne klare. Efter kampen blev han interviewet af TV3+, og her var islændingen så hårdt ramt af nederlaget, at han havde svært ved at formulere bare én sammenhængende sætning:

– Vi arbejder godt og kæmper godt… men jeg ved ikke, hvad der skal til… Det er svært
og hårdt for tiden. Jeg er rigtig, rigtig ked af
det, sagde han nærmest stammende.

FC Københavns cheftræner, Ståle Solbakken, var mere positiv. Han mente, københavnerne havde siddet på det meste af kampen, men igen manglede den sidste skarphed:

– De scorede på de chancer, de havde. Men jeg synes faktisk, vi virkede stærkere end dem i lange periode. Men vi mangler skarpheden i afslutningerne og de sidste afleveringer. Men generelt var det en god præstation, hvor nogle af spillerne virkede til at have mere overskud end tidligere, sagde den norske træner, der trods nederlaget endnu ikke vil afskrive mesterskabet:

– Det ser vældig svært ud, men vi ligger os aldrig ned.

Artikel af bt.dk

Det var hverken prangende eller specielt overbevisende. Men onsdagens 1-0-sejr over FC Nordsjælland i den første af to semifinaler i DBU Pokalen bør være nok til at komme i finalen.

Det mener flere af de bærende FC København-spillere, som kan se frem til spændende returkamp i Farum om to uger.

– Jeg synes, vi holdt god fart i bolden, som FCK generelt har været gode til, men det har manglet lidt på det seneste. Det skal vi bygge videre på i de næste kampe.

– Og vi kan se, at når vi rammer en fem-seks gode afleveringer i træk, så er det, vi får vores chancer og får åbnet spillet op.

– Jeg er positiv før returen, for selvom 1-0 ikke er en prangende føring, så er den god. Vi går efter at vinde returkampen, og det vil være stort for mig med en pokalfinale, siger FCK’s islandske kantspiller Rurik Gislason til klubbens hjemmeside.

Også angriberen Andreas Cornelius er optimistisk i forhold til at kunne nå i finalen.

– En god sejr efter en god første halvleg og en ok anden halvleg. Vi havde bolden meget og sørgede for, at FC Nordsjælland ikke fik nogen chancer. Alt i alt en godkendt indsats.

– Vi skal dog skabe lidt flere chancer, men i og med vi holdt nullet, så ser det fint ud inden kampen i Farum, siger Cornelius.

FCK’s svenske midtstopper Olof Mellberg er tilfreds med, at det lykkedes at holde FCN fra scoringer.

– En lidt mærkelig kamp. De stod meget dybt, ville gerne have bolden, men kom aldrig rigtig frem til chancer. Vi skulle dog passe på dem, for pludselig kom de – men de kom frem til meget få chancer.

– Vi spillede med stor tålmodighed mod dem, og generelt lykkedes det meste ganske godt. 1-0 er selvfølgelig en spinkel føring inden returkampen, men vi har et clean sheet, og det er en stor fordel, mener Mellberg.

Artikel fra ekstrabladet.dk